Hvem er O.K. Entreprise
Vores virksomhed er bygget på stærke værdier med kvalitet og godt håndværk i højsædet. Vi ønsker at arbejde med afsæt i respekt og troværdighed både overfor opgaven og for kunden. Vi vil være din solide samarbejdspartner indenfor jord, kloak, beton og fundering.
Med specialiserede fagfolk og specialudviklet maskinpark, styrker vi vores konkurrenceevne.
Vores Historie
Virksomheden er stiftet i 1994 af Otto Kampmann. Deraf udspringer navnet O.K. Entreprise.
O.K. Entreprise blev hurtigt et anerkendt navn i branchen og løftede mange anlægssager gennem halvfemserne og nullerne.
I 2011 indtrådte Jannik Kampmann som partner i virksomheden i forbindelse med et generationsskifte. Jannik har videreført kerneværdierne omkring ordentlighed og ambitionen om at være ”den solide samarbejdspartner”. I 2022 kommer der en række erfarne investorer ind i selskabet, med henblik på at løfte virksomheden til næste niveau.
I dag er O.K. Entreprise en del af Kampmann Gruppen ApS, hvilket åbner for nye muligheder og ressourcer.
Vores vision
Vi vil ikke være blandt de største, men blandt de bedste.
Vi har gennem mange år arbejdet sammen med dygtige partnere og underleverandører, og kan derfor garantere byggeri af høj kvalitet, der står færdigt til tiden og til aftalt pris.
Vi vil være en attraktiv arbejdsplads i byggebranchen og fortsat udvikle og fastholde vores medarbejdere.
Vi vil forblive en virksomhed, som sætter kvalitet, godt håndværk og troværdighed i højsædet.